Det var en mild sommermorgen, og spændingen lå tykt i luften, da studenterne fra 3.G på gymnasiet gjorde sig klar til deres længe ventede studenterkørsel. Blandt dem var Maria, en betænksom og omsorgsfuld pige, der havde forberedt sig minutiøst til denne dag. Maria havde en særlig ven i klassen, Peter, som led af cøliaki – en tilstand, der krævede en strengt glutenfri diæt. Maria vidste, hvor udfordrende det kunne være for Peter at finde mad, han kunne spise uden at blive syg, og hun havde besluttet sig for at gøre noget særligt for ham denne dag.
Marias familie hjem var blevet omdannet til en glutenfri oase. Alt fra øl til snacks var nøje udvalgt, så Peter ikke behøvede at bekymre sig om sin kost. Der var ingen almindelige øl i køleskabet – kun glutenfri øl og andre drikkevarer, som alle kunne nyde. Maria havde endda købt glutenfri butterdej for at bage croissanter til deres morgenmad. Hun havde stået op tidligt for at sikre, at de var friskbagte og varme, da hendes klassekammerater ankom.
Klokken otte om morgenen ankom lastbilen pyntet med farverige balloner og bannere, og musikken brølede ud af højtalerne. Studenterne hoppede ombord, iført deres hvide huer og fyldte med forventning. Maria bar en kurv med croissanter, og hun kunne ikke vente med at dele dem med sine venner. Peter, der allerede havde erfaret, hvor svært det kunne være at finde glutenfri mad, var især spændt på at smage Marias hjemmebagte lækkerier.
Som lastbilen kørte gennem byens gader, vinkede studenterne til venner, familie og fremmede, der heppede på dem. De første par stop var hos klassekammerater, hvor der var rigeligt med mad og drikke. Maria holdt nøje øje med Peter for at sikre, at han havde noget at spise ved hvert stop. Hendes omtanke og forberedelser gjorde en stor forskel for ham; han følte sig inkluderet og værdsat.
Ved et af de første stop blev Peter rørt, da han indså, at Marias glutenfri croissanter ikke kun var en forsikring om, at han kunne spise med ro i sindet, men også en gestus af venskab og støtte. Han satte tænderne i en af de bløde, lune croissanter, og et smil bredte sig over hans ansigt. De smagte fantastisk – lige så godt som en hvilken som helst almindelig croissant, hvis ikke bedre.
Som turen skred frem, stoppede de ved forskellige steder – parker, haver og hjem. Ikke alle steder var lige så godt forberedt som Maria. Der var øjeblikke, hvor Peter måtte stå over eller vælge med omhu, hvad han kunne spise. Det kunne være frustrerende, og han følte sig nogle gange udenfor, når de andre studenter frit kunne spise og drikke alt, hvad der blev tilbudt. Men hver gang Peter begyndte at føle sig modløs, mindede han sig selv om Marias indsats og hendes ønske om at inkludere ham.
Marias hus var et af de sidste stop på ruten, og det var et af de mest ventede. Alle vidste, hvor meget hun havde forberedt sig, og de var spændte på at se, hvad hun havde arranget. Da de ankom, blev de mødt af et pragtfuldt syn – bordene var dækket med et udvalg af lækre snacks, alle glutenfri, så Peter kunne spise hvad som helst uden bekymringer. Der var også en række hjemmelavede drikkevarer, som Maria og hendes mor havde forberedt.
Peter følte en dyb taknemmelighed mod Maria. I en tid, hvor mange måske ville have overset hans behov, havde hun gjort en ekstra indsats for at sikre, at han kunne nyde dagen fuldt ud, lige som alle andre. Det var ikke kun maden, men den tanke og omsorg, der var lagt i det, der rørte ham så meget.
Da solen begyndte at gå ned, og lastbilen gjorde sit sidste stop, var der en følelse af tilfredshed blandt alle studenterne. Det havde været en dag fyldt med latter, musik, og minder, de ville værdsætte for evigt. For Peter var det også en påmindelse om, at ægte venskaber er dem, der viser sig gennem de små, men betydningsfulde handlinger. Han vidste, at han var heldig at have en ven som Maria, der tænkte på hans behov og inkluderede ham i festlighederne.
Maria, der så, hvor glad Peter var, vidste, at hendes anstrengelser havde været det hele værd. Hun havde formået at skabe en dag, hvor alle kunne føle sig inkluderet og værdsat, uanset deres kostbehov. Studenterkørslen var ikke bare en fejring af afslutningen på deres skolegang, men også en fejring af de bånd, de havde knyttet, og de minder, de havde skabt sammen.
Studenterkørslen var slut, men venskabet mellem Maria og Peter var stærkere end nogensinde. De vidste begge, at de ville stå ved hinandens side igennem tykt og tyndt, og at deres næste eventyr kun var lige rundt om hjørnet.